Rettelse til pokalturneringen for senior damer

af  Pokal seniordamer

Til klubberne i landspokalturneringen for senior damer

Fredag den 3. september blev der på DBBF`s kontor i Brøndby trukket lod til landspokalturneringen for senior damer. For holdene i ØST (16 hold) blev der trukket lod til 1/16-finalerne. For holdene i VEST (4 hold), blev der ikke trukket lod da de tilmeldte hold først træder ind i turneringen på et senere tidspunkt.

Det har efterfølgende vist sig, at DBBF har lavet en fejl i planlægningen af turneringen, således at der for holdene i ØST kun skal være afviklet 4 kampe og 8 hold skulle være oversiddere. Ved lodtrækningen blev der dannet 8 kampe og ingen oversiddere.

For at turneringen kan afvikles korrekt med det rigtigt antal hold i 1/8 (16 hold i alt, 12 fra ØST og 4 fra VEST), er det nødvendigt at annullere 4 af de 8 kampe som blev udtrukket. DBBF har derfor den 6. september ved lodtrækning blandt de 8 kampe, fundet frem til at følgende 4 kampe bliver annulleret:

  • 80020 ALBA – Falcon
  • 80021 Glostrup – BK Amager
  • 80022 CBS – Hørsholm 79ers
  • 80026 Hvidovre – HØBAS

Alle 8 hold i de 4 ovennævnte kampe, vil derfor blive betragtet som oversiddere i 1/16-finalen og har kvalificeret til 1/8-finalen, sammen med vinderen af de 4 kampe som bliver spillet og de 4 hold fra VEST.

De resterende 4 kampe: 
 

  • 80000 Roskilde – Virum
  • 80023 Falbas – Stevnsgade BBK
  • 80024 Holbæk - Sisu
  • 80025 Brønshøj Basket – Værløse BBK

Spilles som planlagt med sidste afviklingsfrist den 7. oktober 2010

 

DBBF beklager de gener det eventuelt måtte have for de involverede klubber.

 

Alle involverede klubber er blevet orienteret særskilt.

06-09-2010
 
Spil basket
Landshold
Sportspharma
Streamline
 
Danmarks Basketball-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - Tlf. +45 43 26 24 20 - Mail: info@dbbf.dk